Naturpark Vesterhavet

Oplev Naturpark Vesterhavets smukke landskab, som strækker sig langs 35 km kystlinje fra Blåvandshuk Fyr til Nymindegab.

Tag til Vesterhavet for at høre havets vilde brusen eller milde bølgeskulp. Slip fantasien løs i den fortryllede skov ved de tilsandede ege. Tag på krondyrssafari. Nap cyklen med på opdagelse. Nyd din medbragte mad i skovens dybe stille ro. Lad dig bjergtage af landskabet, naturen og kulturhistorien.

Det sker i naturparken

I Naturpark Vesterhavet er der natur- og kulturvejledere, guider og andre aktører som året rundt arrangerer guidede ture, kræmmermarkeder, underholdning og meget mere.

Du kan finde de guidede ture og arrangementerne i naturparkkalenderen.

 

Nedenfor kan du desuden se de større arrangementer, der sker i løbet af året.