Klitten

Klitterne langs den jyske vestkyst er noget af den mest oprindelige natur, vi har. Det vindblæste landskab virker ved første øjekast ensformigt. Men der er overraskende stor forskel på den yderste klit langs stranden til de ældre klitter - flere kilometer inde i landet. F.eks. er sandfygning og stormflod en stor udfordring for dyr og planter i første klitrække. I anden række opstår der dybe klitgryder efter vindbrud - her er læ og åbne sandpartier…og derfor meget varmt på en sommerdag. Til gengæld bliver her koldt om natten, fordi intet holder på varmen. De ekstreme temperaturudsving kan kun klares af særligt hårdføre arter.

Længere bagude i landskabet finder vi klithederne. Her er der mere ro og stabilitet. Og måske endda ferskvand. Men både sandet og vandet er her meget næringsfattigt. F.eks. er kalken fra opskyllede muslinger, som planterne i de yderste klitrækker har glæde af, for længst vasket ud af regnen i de ældre klitter. Derfor kan kun de mest nøjsomme plantearter kan leve her. På den måde har arterne hver især tilpasset sig lige præcis deres zone i klitlandskabet.

Klitplantagerne

Det vestjyske landskab var for 150 år siden stort set træløs. Heden og klitterne strakte sig så langt øjet rakte. Sandet vandrede med den evige vestenvind ind over landet og truede befolkningens levevilkår. Sandflugten blev først for alvor bremset med klitplantagerne, der i dag dækker landskabet. Plantagerne blev anlagt for at dæmpe sandflugten, som hærgede især vestkysten.

I dag er sandflugten ikke noget problem. Og faktisk forsøger man nu at holde plantagen fra at brede sig yderligere. I det oprindelige hedelandskab findes nemlig nogle af de mest sjældne arter af dyr og planter, som er truede netop på grund af tilgroning. Inde i selve skoven lader man i dag nogle af de væltede træer ligge. Det giver en mere naturlig skov med flere arter af både svampe, insekter og fugle.

Vil du vide mere om

Landskabet

Naturbeskyttelse

Nyheder