Kom Ud mod vest

TV SYD+'s nye programserie tager seeren med helt ud til kanten af Vesterhavet. Udsendelserne er for hele familien og for dig, der gerne vil være en aktiv del af naturen. Serien inspirerer til at komme ud i den friske luft og opleve den storslåede natur omkring Naturpark Vesterhavet.

Igennem fascinerende reportager og menneskeskildringer får vi et indblik i en smuk og barsk natur fortalt af de mennesker, der lever lige i hjertet af egnen. Livet og de mange oplevelser i området giver dig smag på naturen og Vesterhavet, så KOM UD!

Afsnit 1

I første afsnit skal vi i feltkøkkenet med gourmetkokken Mads Uhre Schmidt fra Ho Kro. Her tilberedes bl.a. den vestjyske specialitet bakskuld efterfulgt af pandekager - serveret med øl og hjemmelavet snaps.

Afsnit 2

 

Kom med til Skallingen ved Ho bugt, hvor vi bliver klogere på klitternes tilblivelse og landskabet dannelse ud mod Vesterhavet. Og så går turen helt ned i vandkanten med Rav-Flemming, hvor vi skal på jagt efter nordens guld.

Kokken Mads Uhre Schmidt tilbereder atter lækkerier fra egnen, og det hele serveres under åben himmel.

 

 

Afsnit 3

Og så går turen helt ned i vandkanten med Rav-Flemming, hvor vi skal på jagt efter nordens guld.

Afsnit 4

Vi skal bla. på hesteryg gennem det maleriske og smukke landskab omkring Nymindegab. Hvis du går med en rytter i maven, er der en rigtig god grund til at se med, når den erfarne og moderne cowboy Søren Vad hjælper os i gang og sikkert op i sadlen.

Filsø en naturlig succes

Filsø er en af største naturgenopretninger i Danmark. Fra at være Danmarks anden største sø til en lille sø på cirka 90 hektar, er den nu tilbage som den sjettestørste sø i Danmark med sine 915 hektar.

Her kan du se filmene om hele processen og ændringerne i det vestjyske landskab.

Filsø - en naturlig succes

Allerede i sin første sæson som naturgenoprettet sø er Filsø på vej mod sin tidligere status som fuglelokalitet af international format. Her har Ole Jeppesen interviewet Bent Jakobsen om de mange positive ændringer

Turistfilm fra naturparken

Se de flotte turistfilm fra naturparken. Filmene viser Blåvand/Ho, Vejers, Henne Strand og Nymindegab.

Film om Blåvand

Se øjeblikke fra Blåvand

Vejers, Børsmose og Grærup

Vejers er en af de ældste badebyer ved Vesterhavet og det var her, nogle af de allerførste feriehuse blev bygget. Mange af husene fra dengang står stadig, og det er i Vejers lykkedes at bevare meget af fortidens charme. Netop fordi ferieturismen i Vejers er gammel, møder man huse helt ud til de yderste klitrækker. Byen summer af liv, samtidig med at der er en afslappet atmosfære. Butikslivet er alsidigt og med P-pladser lige uden for døren.

Lidt nord for Vejers ligger Grærup og Børsmose, som begge er karakteriseret ved at være meget fredfyldte områder omgivet af strand, klitter, skov og hede. Grærup er et feriehusområde med egen fiskesø.

I Børsmose finder feriegæsten en campingplads, der er placeret i yderste klitrække.

Nymindegab

Henne