Strandet hval ved Blåvands Huk 2016

Torsdag formiddag den 25. februar 2016 fik ornitolog en strandet hval i kikkerten ved Blåvand. Hvalen ligger 800-1000 meter ude og kan derfor ikke opleves tæt på. Den vil muligvis skylle ind med højvande senere. Ornitologen mener, at der  er tale om en død kaskelothval.

Strandede hvaler ved Henne Strand 2014

Hele Danmark fulgte med, da to kaskelothvaler i den 16. februar 2014 strandede ved Henne Stand. Tusindvis af mennesker valfartede dertil for med egne øjne at se, hvad alle danske medier berettede om. To af havets giganter, som vi normalt aldrig får lov til at komme i nærheden af, lå til skue midt på stranden. Hvalerne blev straks skeletteret, så knoglerne kunne bevares for eftertiden, men ellers var det uklart, hvad der skulle ske med de berømte dyr.

Nu udstilles skelettet af den ene kaskelothval på Zoologisk Museum sammen med museets andre dyrebare skatte.

Konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum har stået i spidsen for skeletteringen og konserveringen af kaskelothvalerne. Få hans personlige historie om hvalstrandingen i videoen ovenfor; fra telefonopkaldet en lørdag aften med nyheden om to strandede hvaler, den berømte ”kontrollerede” punktering af en eksplosionsklar hval, det store arbejde med at koge det sidste kød af knoglerne og til forberedelserne af den nye udstilling på Zoologisk Museum.

Strandet hval på Henne Strand