Området ved Nymindegab

Her beskrives naturen ved området omkring Nymindegab. Gå på opdagelse nedenfor:

___________________________________________________________________________________________________________

Naturpleje og græsningslaug

Klitterne og engene ned mod Nymindestrømmen indeholder et plante- og dyreliv, der er afhængig af tilstrækkelig meget sollys. Buske og anden høj vegetation er derfor en trussel mod den særegne natur. Lokale ildsjæle har etableret Nymindegab Græsningslaug, der med sine får sikrer, at arealerne holdes lysåbne. Dermed kan græsningslauget samtidig producere lokalt økologisk kød til glæde for medlemmerne. De forskellige typer af husdyr græsser forskelligt. Langs Nymindestrømmen kan man se både fårene, men også heste og kvæg, som Naturstyrelsen sætter ud. Alt efter hvilke arter af dyr og planter, man vil tilgodese, kan man flytte dyrene rundt og på den måde sikre variation i vegetationshøjden og landskabet. Dyrenes trampehuller er i sig selv medvirkende til at give særlige insekter og planter en plads.

Hugormestien

Langs hugormestien kan du være heldig at se en hugorm. På den ene side af stien ned mod vandet står tagrørene tæt og på den anden side af stien ser man vegetation der er typisk for grænsezonen mellem skov og hede.

Man skal være heldig for at komme til at opleve en hugorm, for hugorme vil nemlig til enhver tid tage flugten, når vi mennesker nærmer os. Hugormene kan mærke vibrationerne i jorden, når vi nærmer os, og selvom den bærer titlen som nordens eneste giftslange, så vil den altid skynde sig væk. De fleste gange vi oplever den, er når den ligger og soler sig på en vindbeskyttet lysning eller en sti. Den ligger og varmer sig i solen, for at få kropstemperaturen til at stige. Når det er køligt om morgenen bevæger den sig noget sløvt ud i solen for at blive varmet op. Det er også på disse tidspunkter, der er størst chance for at opleve dem. Hugormens udseende kan variere en del i farverne, siksak mønsteret på ryggen er dog et sikkert kendetegn. Hannerne er oftest grålige, mens hunnerne er mere brunlige.

Hugormen er som sagt vores eneste giftslange, og skulle man være uheldig at blive bidt, skal man ikke gå i panik eller gøre som filmheltene, der suger giften ud. Det gør det kun værre. Man skal kontakte sin læge, og heldigvis er det kun 10-15 % af de bid, der bliver registreret hvert år, der er alvorlige. Desuden er 30 % af biddene såkaldte tørre bid, det vil sige der er ikke nogen gift i biddet.

 

 

 

Fra dinosaurernes tid

Planten fra dinosaurernes tid, denne lille plante hedder Alm. Engelsød. Den vokser i klitter, heder og lysninger i skove m. m. og er en almindelig plante. Alm. Engelsød tilhører familien bregner, som er nogle af vores ældste planter som kan spores helt tilbage til dengang dinosaurerne vandrede på jorden.  Bregner har en primitiv formeringsform, og formerer sig ikke ved hjælp af frø ligesom mange andre planter, men ved hjælp af sporer. Plantens sporehuse kan ses på undersiden af bladene som små brune knopper, herfra kommer små sporer som med vinden kan spredes over lange afstande. Sporeformering kender vi ligeledes fra vores svampe. Hvis du holder et modent sporehus under en varm lampe, kan du høre sporehuset åbne sig med en lille lyd.