Turcykling

Få en storslået oplevelse på cykel igennem naturparken. Ruterne tager dig igennem plantager, lyngheder og du kan cykle henover Filsø. Se krondyrene græsse ved Grærup Langsø, lyt til fuglenes sang og mærk brisen i dit ansigt.

En cykeltur på søen

Panoramarute: Henne Strand – Filsø - Blåbjerg (20 km)

Det store genopretningsprojekt omkring Filsø har givet naturelskere et helt specielt udflugtssted. Kom tæt på massevis af fugle mens du cykler over dæmningen med enorme vandmasser på begge sider

Se hele rutebeskrivelsen og download kort læs mere

Naturpark Vesterhavet

Panoramarute: Oksbøl - Vejers Strand (26 km)

Den rå, flade hede ligger for jeres fødder, når I cykler. Lyngen farver synsfeltet, mens lærkens sang fylder øre-gangene. I kan finde spiselige svampe og nordiske urter. Og foran jer dukker måske et krondyr op, inden det haster videre ind i plantagen.

Se hele rutebeskrivelsen og download kort læs mere

Mellem hav og fjord

Panoramarute: Nymindegab - Bork Havn - Nørre Nebel (42 km)

Cykelruten "Hav og Fjord" tager jer rundt i den hyggelige egn ved Ringkøbing Fjord. På denne rute kan I besøge et vandland et museum, vikingehavnen eller sætte tid af til en gastronomisk oplevelse. Der er også et flot kig på Vesterhavet.

Se hele rutebeskrivelsen og download kort her