Færdsel

Generelt må man gerne færdes på Forsvarets arealer, men visse steder, såsom ved Kallesmærsk Hede er det ikke tilladt at færdes i de militære områder. Dette skyldes primært at der skydes med skarpt, bl.a. fra fly og kampvogne.

Det er derfor vigtigt at holde et vågent øje med skiltningen på Forsvarets arealer.

For mere info kan Forsvarets egen folder findes her: http://forsvaret.dk/OKSBL/Publikumsadgang/Documents/Publikumsfold%20kort.pdf

Link til Forsvarets øvelses- og skydekalender: http://forsvaret.dk/oksbl/skydninger/pages/default.aspx

 

 

 

Skydeplads

Dette skilt fortæller at der er adgang forbudt når den røde kugle er hejst, eller rødt lys er tændt. Derudover orienterer skiltet om at det er forbudt samt forbundet med fare at opsamle ammunitionsdele! Vær opmærksom, er du i tvivl, så bliv på den sikre side!

Skarpskydning

Er bommen nede? Bliv på den rigtige side, når bommen er nede betyder det at der skydes med skarpt, og det er derfor forbundet med livsfare at færdes på arealet.

Hundeejer?

Tænk ikke kun på dig selv når du færdes på Forsvarets arealer. Har du medbragt menneskets bedste ven, sørg da for at holde hunden i snor så den ikke forvilder sig ind på de forbudte områder, hvor den potentielt vil være til fare for sig selv og andre.